Jeg er fotograf-weber    

Jeg fik interessen for fotografering da jeg var omkring 10 år gammel, det kom sig af at min far var ivrig amatør fotograf, sad tit inde i stuen og skar billeder til samt hæftede dem i mapper, så tilsidst bliver man jo nysgerrig for hvordan er det nu lige han laver dem. 

Jeg havde plaget min far længe om at komme med ud i mørkekammeret for at se hvad der skete derude, så en dag sagde han at jeg efter aftensmaden måtte komme med ud i mørkekammeret, det vil sige ude i mors køkken som han mørkelage fuldstændig.

Da døren var blevet lukket stod vi i total mørke, indtil far tændte en rød lampe, så så alt så skummelt ud, fik så at vide at jeg kunne se 

på hvad han lavede, men ikke noget med at pille. Derefter tog han en rund sort beholder for derefter at hælde noget stikende væske op i nogle målebærer (fik jeg at vide de hed) hentede så sit kamera for derefter at slukke for den røde lampe, så der blev helt  mørkt igen, fik besked på at stå helt stille derefter var der forskellige lyde og lugte, hvorefter en tid min far begyndte at tælle. Da han holdt op med at tælle, tændte han så lyset igen og åbnede beholderen for at tage filmen frem derfra, og hænge den til tørre. Så ud af køkkenet og ind i stue til kaffe kakao samt småkager.

Efter ca. en times tid, hentede far filmen og kom ind med den for derefter at klippe den i diverse stykker, og så gik turen ud i køkkenet/mørkekammeret lukke døren tænde det røde lys, og lage negativet i et forstørrelsesapparat for derefter at hive noget papir frem fra en lukket æske, lagde den under apparatet og tændte så for lyset i forstørrelsesapparat efter et stykke tid slukkede han for den, tog så papiret og lagde den i en flad skål med noget lysbrunlig væske i startede et ur og så efter et stykke tid hvor han stod og vippede skålen skete MIRAKLET der tonede lige så langsomt et billede frem, og da det skete var jeg solgt på stedet, var da klar over at jeg også ville rode med foto.